Vores store Polen rejse starter i den flotte gamle polske by Lvov der i dag er anden største by i Ukraine.

Periode Lørdag den 12/8 – Mandag den 21/8 2017 

Guide på turen vil være Michael Hardenfelt der er dansker og som har boet og arbejdet i Polen i mere end 20 år, Michael har stor viden om politiske og sociale forhold i Polen og han har foretaget store oversættelser blandt andet af den polske forfatning til dansk og den danske grundlov til polsk. Når det er Michael der er guide på turen er der lagt op til at du undervejs på turen vil få masser af informationer om polen og polske forhold.

Flyrejse København – Lvov
Flyrejse Gdansk – København
Alle lovpligtige skatter og afgifter
Alle lufthavnsskatter og afgifter
Dansk guide på turen
2 nætter i Lvov
1 nat i Zamosc
2 nætter i Warszawa
2 nætter i Torun
2 nætter i Gdansk
9 x morgenmad
9 x aftensmad
Drikkevarer til aftensmaden (1 øl ell. 1 vand ell. 1 glas vin)
Entreer til seværdigheder nævnt i programmet
Lokal guider som nævnt i programmet
Udflugter som nævnt i programmet

Bemærk venligst: Da der indgår flyrejse samt ophold i Ukraine i turen er der særlige bestemmelser gældende. Turen gennemføres ved minimum 40 deltagere (max 45) tilmeldte senest den 1/3 2017. Depositum 1000 kr pr person, restbetaling og bindende tilmelding senest 45 dage før afrejse. Der er ikke mulighed for refusion så det anbefales på det kraftigste at der tegnes afbestillingsforsikring og sygeforsikring med mindre en sådan haves i forvejen.

Pris pr person 10.990 kr

Tillæg for enkeltværelse 1.950 kr

Lørdag er der afrejse fra Københavns lufthavn med DAT – Danish Airtransport til Lvov. efter flyankomst til Lvov henter bussen og i lufthavnen og kører til vores hotel, det super lækre 5 stjernede Citadell Inn, der som det fremgår af navnet er indrettet i det gamle Citadel med en fantastisk udsigt over det gamle Lvov. Vores lokale guide møder os og viser os de mest interessante seværdigheder i centrum. Om aftenen starter vi vores rundrejse med en herlig 5 retters menu på Citadell inn.

Søndag efter morgenmaden er vi klar til en lidt mere dybdegående rundtur i Lvov inden resten af eftermiddagen er på egen hånd til at kigge nærmere på byen. Om aftenen spiser vi på Beer Factory i Lvov hvor vi har reserveret gode pladser så vi har første parket til det flotte show der opføres undervejs under middagen.

Mandag. Efter morgenmaden kører vi til Zamosc hvor vi skal på en byrundtur i den gamle smukke fæstningsby, om aftenen spiser vi på en god lokal restaurant.

Tirsdag efter morgenmaden kører vi først til Lublin hvor en lokal guide er klar til at vise os de mest interessante seværdigheder i byen. Herefter fortsætter vi til Warszawa hvor vi efter ankomst indlogeres på vores hotel. Vi kigger lidt nærmere på den gamle by inden aftensmaden som vi indtager på en god lokal restaurant.

Onsdag efter morgenmaden er guiden klar til at vise os endnu mere af den store polske hovedstad, eftermiddag er der tid til at opleve byen lidt på egen hånd inden aftensmad der indtages på en god lokal restaurant.

Torsdag efter morgenmaden kører vi til Torun, den smukke gamle by der ligger ved Wisla floden, efter vi er indlogeret venter en lokal guide på at vise den flotte by frem. Om aftenen spiser vi aftensmad på en god restaurant i Torun og der vil efter middagen være noget tid til at kigge nærmere på Toruns centrum.

Fredag efter morgenmaden laver vi, for interesserede en udflugt til Ciechocinek som er en kurby der ligger lidt syd for Torun. Man kan naturligvis også vælge at bruge dagen på egen hånd i Torun. Vi skal spise aftensmad på en god restaurant i Toruns centrum.

Lørdag efter morgenmaden kører vi til Malbork, europas største korsridderborg, herefter kører vi til den tidligere koncentrationslejr Stutthof og ser museet der. Herefter går turen til vores centralt beliggende hotel. Aftensmaden spiser vi på en god lokal restaurant.

Søndag er vi på guiden, Michaels, hjemmebane i hans by Gdansk som han vil vise os rundt i, der vil være noget tid på egen hånd til at udforske det man har lyst til, lidt nærmere. Om aftenen spiser vi på en god restaurant.

Mandag efter morgenmaden er der hjemrejse fra Gdansk til København med DAT – Danish Air Transport.

Pris pr person 10.990 kr

Tillæg for enkeltværelse 1.950 kr

LÆG ET SVAR