Tjekkiet

Åben kulmine

Tjekkiet er rig på minedrift. Åbne kulminer findes hovedsageligt i det nordlige Tjekkiet hvorfra landt den største del af tjekkisk brunkul kommer fra.

Med 66 millioner tons kul udgravet årligt er Tjekkiet verdens 14 største kul leverandør, kulminerne i Tjekkiet toppede i 1980’erne hvor der blev produceret 90 millioner tons kul årligt. Med introduktionen af Temelin atomkraftværket i 2002 faldt behovet for kul, og flere miner blev lukket.

Men kul spiller stadig en vigtig rolle med 57% af elektricitet produceret kommer fra kulfyrede kraftværker mens kun 33% kommer fra atomkraft. Kulreserverne i Tjekkiet skønnes at kunne vare i yderligere 130 år.

Besøget (ved overnatning i Prag)

1,5 times kørsel fra Prag, og du befinder dig i et månelandskab mellem Most og Bilina. Vi hopper om bord i en TATRA lastbil der er ombygget til bus og vi får selskab af en mineingeniør der er med os de 300 meter ned til bunden af minen. Her skal vi se nærmere på de monster store gravemaskiner, der napper 12.000 liter i skovlen i et eneste bid af kagen. Guide forklarer nærmere om den komplekse ​​minedrift.

Vi skal have en let (middelalder) frokost på det middealderlige ​​Hasistejn Slot hvorfra vi har en flot udsigt ud over de store mineskakter.

Efter frokost kører vi langs den åbne kulmine Bilina, hele vejen til Most for at se hvordan man har flyttet en hel kirke 861 meter for at give plads til udvidelse af minerne. Vi besøger kirken, det eneste minde om den gamle kongelige by Most. I 1975 blev kirken flyttet på skinner specielt fremstillet til dette arbejde. Dette arbejde holdt en hær af ingeniører beskæftiget i næsten en måned, og projektet er i Guinness Book of World Records, Millennium Edition.

Et par gode råd

Det er en kulmine vi skal besøge, her er ikke asfalteret fortov:

  • Tag fornuftigt fodtøj på, støvler eller kraftige sko
  • Tag fornuftig beklædning på, tøj kan risikere at blive beskidt / overstænket
  • Vær ædru på besøgsdagen, alkoholpåvirkede kan afvises

Andre fabriksbesøg i Tjekkiet

Bosch Diesel, Tjekkiet

Bosch Diesel, Jihlava Bosch Diesel i Jihlava blev grundlagt i 1993. Oprindeligt var der 160 ansatte og i dag har virksomheden udviklet sig til at være verdens største...

Åbne kulminer ved Bilina, Tjekkiet

Åben kulmine Tjekkiet er rig på minedrift. Åbne kulminer findes hovedsageligt i det nordlige Tjekkiet hvorfra landt den største del af tjekkisk brunkul kommer fra. Med 66 millioner...

Lidt facts om minedrift

• Minedrift var det bedst betalte erhverv under socialismen. I uranminerne var det normalt politiske fanger, som ofte gjorde det hårdeste arbejde for ingen penge.
• Tyskland er den førende europæiske kulproducent. Verdens kul supermagt er USA med omkring 30% af de anslåede verdens reserver.
• Billig amerikansk kul er stor konkurrence for russisk gas, på trods af EU’s grønne politikker, bliver der stadig bygget nye kulfyrede kraftværker.

Mere information om Tjekkiet

Tjekkiet, formelt: Den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Česko, formelt: tjekkisk: Česká republika) er et land i Centraleuropa, der grænser til Polen mod nord, Tyskland mod vest, Østrig mod syd og Slovakiet mod øst. Landets hovedstad er Prag, der med sine 1,3 millioner indbyggere er landets største by.

Tjekkiet er et parlamentarisk repræsentativt demokrati og medlem af EU, NATO, OECD, OSCE, Europarådet og Visegrád-gruppen.

Den tjekkiske stat, tidligere kendt som Bøhmen, opstod i slutningen af det 9. århundrede i form af et lille fyrstendømme omkring Prag, der hørte under det Stormæhriske Rige (der opnåede sin største territoriale udbredelse under Svatopluk 1. af huset Mojmír). Efter rigets fald i 907 blev magtcenteret flyttet fra Mæhren til Bøhmen, der regeredes af Přemysliderne. Under Přemysliderne og deres efterfølgere af Huset Luxemburg nåede landet sin største udbredelse (fra det 13. til 14. århundrede). Hussitterkrigene vendte op og ned på livet i Bøhmen-Mähren, under hvilke landet blev udsat for økonomisk embargo og korstog. Efter Slaget ved Mohács i 1526 gled herredømmet over det bøhmiske område langsomt over til det Habsburgske monarki, der beherskede Ærkehertugdømmet Østrig og Kongeriget Ungarn. Det bøhmiske oprør 1618-1620 medførte yderligere centralisering af monarkiet, hvilket inkluderede rekatolisering og germanisering. Radikale reformer i det 17. århundrede førte endda til, at den bøhmiske krone de facto ophørte med at eksistere (1749). I det 19. århundrede blev de tjekkiske lande det industrielle centrum i det østrig-ungarske rige. Da Østrig-Ungarn var faldet efter 1. Verdenskrig, proklamerede de tjekkiske lande sig som republikken Tjekkoslovakiet.

I overensstemmelse med Münchenaftalen i september 1938 afgav Tjekkoslovakiet et stort landområde, Sudeterlandet, til Nazityskland, der et halvt år senere, marts 1939, besatte resten af Bøhmen og Mæhren; Slovakiet blev en tysk satellitstat. Skuffelsen over vestmagternes passivitet og taknemmeligheden over Den Røde Hærs befrielse af det meste af Tjekkoslovakiet i slutningen af 2. Verdenskrig resulterede i, at landets kommunistiske parti opnåede flertal ved valget i 1946. Efter et statskup i 1948 blev Tjekkoslovakiet en kommunistisk stat. I 1968 førte stigende utilfredshed med det kommunistiske styre til, at kommunistpartiet begyndte at indføre reformer. Begivenhederne, kendt som Foråret i Prag, endte med, at Tjekkoslovakiet blev besat af hære fra Warszawapagtens medlemslande (undtagen Rumænien). Hærene forblev i landet indtil Fløjlsrevolutionen i 1989, der førte til kommunistregimets sammenbrud. Den 1. januar 1993 deltes Tjekkoslovakiet ved en fredelig proces i Den Tjekkiske Republik og Slovakiet.

Du kan blandt andet læse udførlig beskrivelse af Tjekkiet på Wikipedia som ovenstående er et lille uddrag af

Links til ferie i Tjekkiet:

Vejret i Tjekkiet

Tjekkiet turistinformation

Valutakurser

Ambassade i Tjekkiet

UM Tjekkiet

Block title

4,852FansLike
78FølgereFølg
169FølgereFølg
47FølgereFølg
0LikesLike
180AbonnementerAbonner

Se hvad tjekkiske kroner koster i dag !

DKK - Danske Kroner
CZK
0,2815

LÆG ET SVAR