Vi flyver til Gdansk hvor 2 verdenskrig begyndte og kommunismen endte, vi ser nærmere på den smukke gamle hansestad, vi går i historiens fodspor når vi besøger verdens største ridderborg i Malbork. Vores danske polske guide er klar til at øse ud af sin viden om Polen, historie og nutid set med danske øjne.

I rejsens pris indgår:

Flyrejse t/r
3 nætter på lækkert Novotel Centrum
3 x morgenmad
Byrundtur i Gdansk
Udflugt til Malbork
Dansktalende guide på turene

PRIS PR PERSON KUN 2.490 KR.

Tillæg for enkeltværelse er 500 Dkr

Guide på turen er: Michael Hardenfeldt. Michael har boet i Polen siden 1995 og er en meget vidende guide, han vil sikre at du får den optimale oplevelse af dit besøg i Gdansk og Malbork, netop i dette område af Polen der i dag er hans hjem. Du vil kunne få masser af god, spændende eller nyttig information på turene rundt med Michael. 

Program for turen

Torsdag: Ankomst til Gdansk
Vi flyver fra Kastrup med SAS klokken 13.00. Efter ankomst til Gdansk klokken 13.55 kører vi til vores hotel, det dejlige hotel Novotel Gdansk Centrum der ligger blot 350 meter fra den historiske byport ind til byens absolutte centrum. Vi har valgt at samarbejde med den internationale hotelkæde Accor hotels i Gdansk, her får du et rigtigt godt hotel hvor pris/kvalitet/beliggenhed er fantastisk. På turen fra lufthavnen til Gdansk vil Michael fortælle om lidt om Polen og lokalområdet set med dansk/polske øjne.

Fredag: Byrundtur i Gdansk og udflugt til Malbork
Det er dagen hvor du skal opleve byen for alvor. Vi starter dagen med en bytur i Gdansk, denne foregår til fods da busser ikke kan køre i Gdansk centrum (for gangbesværede kan der arrangeres elcart mod tillæg). Efter byturen kan man vælge at bruge dagen på egen hånd i Gdansk eller man kan vælge at fortsætte rundturen der herefter går med tog eller bus til Malbork, hjemsted for verdens største korsridderborg. Også på turen til Malbork deltager Michael som guide. Der vil være mulighed for interesserede at komme ind på borgmuseet med audioguide (kun borgens egne guider eller audioguiden må guide på borgmuseet). Audioguide og entre til museet koster ca 60 Dkr.
Morgenmad er inkluderet.

Lørdag: Tid på egen hånd i Gdansk
Dagen er på egen hånd i Gdansk hvor du så har mulighed for at undersøge byen nærmere, der er masser af oplevelsesmuligheder, nyd byen og de flotte bygninger, gå på spændende museer, eller du vil måske bare hellere slappe helt af på nogle af de mange restauranter og udeserveringer i byen eller langs med floden. Måske en sejltur til Westerplatte og se hvor anden verdenskrigs første skud blev affyret. Mulighederne er simpelt hen utallige.
Morgenmad er inkluderet.

Søndag: Hjemrejsedag
Klokken 11.00 er der afrejse fra hotellet til lufthavnen, morgen og formiddag kan bruges på at nyde den gode morgenmad og måske en sidste lille smuttur ind i Gdansk centrum for at tage de sidste indtryk af den flotte by med hjem. Vi flyver med SAS afgang fra Gdansk klokken 13.20 og ankomst til København klokken 14.20.
Morgenmad er inkluderet.

Forslag til oplevelser i Gdansk

Gdansk – hvor 2 verdenskrig begyndte og socialismen endte

Fantastiske Gdansk emmer af historie og vi skal bruge noget tid på at suge noget af dette til os.

Byen er en gammel hansestad og var underlagt den tyske ordens herredømme indtil 1454. I mellemkrigsårene var byen fristad under Folkeforbundet, hvilket var årsag til mange gnidninger mellem tyske og polske indbyggere og en årsag der var stærkt medvirkende til at 2 verdenskrigs første skud blev løsnet i Gdansk, hvor slagskibet Schleswig-Holstein åbnede ild mod polske stillinger.

Ved 2 verdenskrigs afslutning lå Gdansk i ruiner men er med nænsom hånd blevet genopbygget så byen i dag står og vidner om fordums storhed.

Byens kom igen på alles læber da den blev hjemsted for Solidaritets bevægelsen med Lech Walesa som frontfigur og dermed en vigtig brik i kommunismens endeligt i Østeuropa

Der er utroligt mange seværdigheder i Gdansk og vi skal bl.a. på en byrundtur med dygtig lokal guide så der efterfølgende vil være tid til, på egen hånd, at kigge nærmere på lige netop den/de seværdigheder der interesserer mest.

I ovenstående video kan du få en appetitvækker til Gdansk.

Oplev verdens største korsridderborg i Malbork

I videoen (engelsk) ovenstående besøger Dan Snow Malbork

Turens absolutte højdepunkt er den enorme korsridderborg i Malbork.

Velkommen til verdens arealmæssigt største borg og europas største teglstensbygning (opført med mere end 10 millioner sten), datidens magtcentrum.

Borgen der ligger ved floden Nogat’s østlige side blev opført af den tyske orden, efter deres erobringer. Borgen opførtes for at styrke deres kontrol over området. Opførelsen påbegyndtes omkring 1274 og arbejdet varede indtil omkring 1300

Borgen kaldtes Marienburg efter Maria der var skytshelgen for ordenen.

Borganlægget udbyggedes konstant efterhånden som den tyske ordens magt blev større og dermed havde behov for at huse flere og flere riddere. Inden for kort tid blev Marienburg det største befæstede anlæg i europa, dækkende næsten 52 hektar.

Borgen er inddelt i tre separate borge – den høje borg, den miderste og den lave borg der er adskilt af voldgrave, mure og tårne.

Da borgen husede flest boede næsten 3.000 riddere på slottet.

Udflugt til Stutthof
Du kan tage en udflugt til den tidligere koncentrationslejr Stutthof der ligger ca. 50 kilometer fra Gdansk. I Stutthof sad mange danske kommunister indespærret under 2 verdenskrig.

Udflugt til Sopot og Gdynia
Du kan f.eks tage toget til Sopot med den flotte strandpromenade, den berømte mole og det mondæne Grand hotel. Hvis du vil se endnu mere af “trebyen” kan du fortsætte til Gdynia og se nærmere på den livlige havnefront der.

Vi er sociale !

4,758FansLike
80FølgereFølg
169FølgereFølg
47FølgereFølg
0LikesLike
181AbonnementerAbonner

Vejr & Vejrudsigt Gdansk

Gdansk
clear sky
13 ° C
13 °
13 °
71%
3.6kmh
0%
tirs
16 °
ons
17 °
tors
22 °
fre
21 °
lør
16 °

Hvor meget koster en zloty ?

DKK - Danske Kroner
PLN
1,7660
Vores rejser til Gdansk er optimeret til at give dig en spændende oplevelse i den smukke gamle hansestad der er så fyldt med historie. Vi har lokalt bosiddende dansk guide med ombord på rejsen.

Gdansk flyrejser

Byen
Hotel
Udflugter

Rejseoplevelse

Vores rejser til Gdansk er optimeret til at give dig en spændende oplevelse i den smukke gamle hansestad der er så fyldt med historie. Vi har lokalt bosiddende dansk guide med ombord på rejsen.

User Rating: 3.2 ( 2 votes)