Spændende tur til Tjekkiet og Tyskland med masser af oplevelser

8 dage / 7 nætter pr person i dobbeltværelse 4.990 Dkr, tillæg for enkeltværelse 200 Dkr pr nat

Se køreplaner, priser og rejseperioder fra Jylland 

Se køreplaner, priser og rejseperioder fra Sjælland

 

I denne tur er inkluderet 7x morgenmad, 7x aftensmad, sejltur i slugterne ved Hrensko, sejltur i Prag, sejltur på Elben, entreer, byrundtur i Prag og Dresden

Dag 1 går turen til Teplice hvor vi forventer at ankomme cirka klokken 18.00. Vi overnatter på det hyggelige og renoverede Panorama hotel, denne aften er der inkluderet aftensmad i turen.

Dag 2 kører vi efter morgenmaden til Hrensko hvor vi skal ud at sejle i slugterne, der vil også være tid til at man kan nå op til Pravcicka Brana der er fantastiske klippeformationer, såfremt nogen ikke har lyst til at gå til disse er der mulighed for at kigge lidt nærmere på Hrensko og måske gøre et godt køb på grænsemarkedet. Efter besøget ved Hrensko kører vi tilbage til Teplice. Om aftenen er der inkluderet aftensmad i turen.

Dag 3 er der afsat tid på egen hånd i Teplice

Dag 4 kører vi en udflugt til Prag hvor de lokale guider Pavel og Helge står klar til at give os en spændende byrundtur i den smukke by, der vil ligeledes være tid til at opdage Prag på egen hånd, dagen afslutter vi med en flot sejltur på floden hvor der serveres buffet om bord inden vi sætter kursen tilbage mod vores hotel i Teplice.

Dag 5 kører vi, for de der er interesserede, til Theresienstadt hvor vi skal se den tidligere koncentrationslejr, dette er en både uhyggelig og tankevækkende tur rundt i det der for mange var en endestation, derefter kører vi til stedet hvor Casanova huserede og ser slottet hvor han boede og den smukke slotspark inden turen går tilbage til Teplice hvor vi spiser aftensmad på hotel Panorama.

Dag 6 kører vi efter morgenmaden til Dresden hvor vi starter med en spændende byrundtur i den flot restaurerede by, vi overnatter på det centralt beliggende Ibis hotel hvorfra der blot er få hundrede meter til alle de mange oplevelser Sachens hovedstad kan byde på. Aftensmad er inkluderet og serveres på hotellet, aften er på egen hånd i Dresden.

Dag 7 sejler vi på Elben til det smukke slot Pillnitz og til det flotte naturfænomen Bastei klipperne, bussen holder i Pillnitz og kører os tilbage til Dresden hvor vi er igen sidst på eftermiddagen og du har således resten af dagen på egen hånd til at opleve Dresden.

Dag 8 Efter morgenmaden starter vi hjemturen klokken 09.00

Se køreplaner, priser og rejseperioder fra Jylland 

Se køreplaner, priser og rejseperioder fra Sjælland